Bisidderordning til børn og unge

Vore bisiddere kan bla. støtte børn og unge i deres møde med den offentlige forvaltning. Vore bisidderes hjælp rummer helt konkrete muligheder for at understøtte det enkelte barnets inddragelse i sin egen sag samt sikre, at det enkelte barns rettigheder overholdes og barnets ønsker bliver hørt og kommer frem.

Som bisidder er vi det enkelte barns talerør – hverken de enkelte forældres eller andre voksnes.

Ifølge Forvaltningslovens § 8 har alle børn og unge mulighed for at lade sig repræsentere eller bistå af en voksen, når de skal deltage i en børnesamtale ved den enkelte kommune eller i statsforvaltningen. Når barnet eller den unge skal til møde ved kommunen, behøver begge forældre ikke, at give deres samtykke til at de lader sig bistå af en voksen.

Derimod skal en bisidder der repræsenterer barnet i Statsforvaltningen have samtykke af bopælsforælderen.